Indlysende og maritimt
Sundmolehusene er det helt naturlige og indlysende navn til huse, der ligger på Sundmolen. Der er en værdifuld, logisk sammenhæng mellem navnet og beliggenheden.
Da byggeriet ligger på en mole, og da den oprindelige pakhusstemning bliver bevaret, giver det god mening at fastholde moleelementet i navnet.
I bomærket er S’et fremhævet, så det bliver et ikonisk og eksklusivt. Stregen, der deler S’et, symboliserer horisontlinjen mellem himmel og hav. Den leder tankerne hen mod søkortet og tovværket fra den maritime verden.